Saku serveringsfad – Creme
Mål: L 22,5 × B 22,5 × H 5 cm · Materiale: Keramik · Farve: Creme
Saku er en elegant serie af serveringsfade og skåle, opkaldt efter det japanske ord for “at blomstre”. Serien er inspireret af blomsternes naturlige former, hvilket kommer til udtryk i de smukt foldede kanter.
Serveringsfadet er fremstillet i keramik og har et romantisk og harmonisk udtryk med bløde former og lyse nuancer, der tilfører borddækningen liv og poesi.
Den reaktive glasur giver fadet en levende og spændende overflade med et unikt farvespil. Derfor vil hvert enkelt fad variere en smule i udtryk og være helt sit eget med masser af personlighed.
Saku serveringsfad er ideelt til både hverdag og særlige lejligheder, hvor æstetik og funktionalitet går hånd i hånd. Brug det eksempelvis til snacks, små serveringer, frugt eller som et dekorativt element på bordet.
Fadet er brændt ved høje temperaturer, hvilket gør keramikken særdeles slidstærk.
Bemærk: Der kan forekomme mærker efter bestik som følge af brug.
Tåler maskinopvask.